Copy of Lotte100_bw
november 15th, 2017

Netværk fra Danmark til Asien

(For print-venlig PDF-udgave så klik her)

 

 

 

Lotte Petersen er stifter og direktør for Explore Travel, et rejsebureau der arrangerer ture til Asien for private og virksomheder.

Hun er en forholdsvis ny deltager i Aalborg-gruppen, og ifølge hende selv har netværket været ekstremt vigtigt for hendes succes.

explore travel bobbel

Fra Malaysia til Aalborg
Lotte har boet 12 år i Malaysia, og flyttede for nyligt hjem til Danmark sammen med familien. Hun var rejseleder i Malaysia og fik et tilbud om samarbejde i et rejsebureau baseret på Borneo.
Muligheden for at stifte egen virksomhed kom som følge af det netværk og de bekendte, som hun havde fået i Asien – så hun var allerede godt bekendt med at gode relationer skaber gode resultater, bare ikke på en så organiseret vis som hos GLOBAL-Network.
For hende har det været en kæmpe omvæltning at starte egen virksomhed. Hun udtaler ”Jeg kan huske første gang jeg bestilte et fly til en erhvervsrejse. Der slog det mig, hvad jeg var i gang med. Der er konstant tvivl og jeg løber tit panden mod muren. Men jeg brænder virkelig for at løse udfordringerne og få det op at køre.”

Lotte sidder til dagligt med styringen af hele bureauet, hvilket også er grunden til at hun blev involveret i GLOBAL-Network til at starte med.

”Jeg var med som gæst og synes virkelig det var fantastisk, hvordan store og små virksomheder samles om noget fælles. Jeg har et kæmpe netværk i Asien, og ønskede et stærkere fundament i Danmark. Jeg havde aldrig prøvet et salgsnetværk før. Nu kan jeg ikke undvære det.”

Bryder bureaukratiet med netværket
Som ny iværksætter er der mange udfordringer, en af de store er det bureaukratiske system der skal overvindes i Danmark.

”Det er fedt for mig at kunne kontakte folk med masser af erfaring og spørge dem direkte til råds. Jeg går altid glad hjem og føler at mine problemer bliver løst direkte på netværksmøderne”

Gennem netværket har Lotte udover sparringen og rådgivningen også fået en advokat, fået bygget sin hjemmeside og sågar én der kunne levere festudstyr til sin datters fødselsdag. Hun har selvfølgelig også fået mange leads at sælge erhvervsrejser til. Hun tilføjer selv: ”Jeg har enormt meget gevinst ved at deltage. Det er både de direkte gevinster og de indirekte. Jeg kan opbygge en stærkere platform her i Danmark gennem GLOBAL-Network.”

Vil du også være med i et globalt netværk?
Lotte er bare et ud af mange eksempler på erhvervsfolk, der drager fordel af et stærkt netværk. Men det er svært at opbygge selv, og derfor tilbyder GLOBAL-Network en genvej til succes. Lotte siger selv: ”Det er inspirerende at møde så mange mennesker på tværs af så mange fag, som alle sammen vil det samme – alle vil hinanden det bedste.”

Lyder det som en mulighed for dig? Så kontakt GLOBAL-Network og deltag forpligtningsfrit i dit første møde hurtigst muligt. Find din nærmeste gruppe på www.global-network.com/groups

Hør mere ved at kontakte os på

Web:             www.GLOBAL-Network.com

Mail:              info@GLOBAL-Network.com

Telefon:       +45 70 209 609